Stodderdansen
Book information
Description
Anmelderroste Fiston Mwanza Mujila, der debuterede i 2017 med Spor 83, byder op til dans: Stodderdansen! Stodderdansen danses på værtshuset 'Mambo og fest' i Lubumbashi, Zaire. Stodderdansen spilles på heftige hawaiiguitarer, congas, bækkener, vibrafon, sax og basklarinet. Stodderdansen er ikke kun en sang og en dans, men også en samling sjofelheder og en livsform. Stodderdansen er en roman om musik, øl og overlevelse. Om politik, vold og galskab. Stodderdansen slår dørene til et sprudlende, sprællende og livskraftigt Afrika op på vid gab. Mujila roses med rette for humoristisk, litterært, kærligt og ikke mindst musisk at skrive om en afrikansk virkelighed langt fra folkloristiske klicheer. Debutromanen Spor 83 er skrevet på brændstoffet jazz, Stodderdansen kører på rumba. Kærligt portræt af et område i Afrika, hvor diamantrus og mineproduktion dominerer både politik og befolkning. Til et publikum med interesse for afrikansk litteratur i et højt gear Beskrivelse I slutningen af 1990'erne ulmer uroen stadig i Angola og Zaire/Congo. Jagten på diamanter og råstoffer forblænder og fordærver og efterlader ituslåede menneskeskæbner på sin vej. Bogen følger dels en gruppe gadebørn, dels en gruppe af diamantjægere, med den karismatiske historiefortæller "Madonna" i centrum. Årene under Mobutu er fulde af magtkampe, korruption, fattigdom og vold, men også af drømme og håb for en anden fremtid. De fleste er til salg for cool cash, og over det hele svæver tonerne af Stodderdansen - en dans, der er fuld af rytme, liv, alkohol og sex Vurdering Et vibrerende, fabulerende og eksotisk portræt af to lande med hver deres udfordringer. Romanen er energisk, fuld af historier, menneskeskæbner og afrikansk mystik, men de mange spring i tid og fortællestemme, det store persongalleri og det flimrende plot kræver også en dedikeret læser
Similar books
Notat om den Økologiske Klasse
2022 · EPUB
Sensitive unge
2014 · EPUB
Sensitive børn
2013 · EPUB
Minecraft: klodser, pixels og kunsten at lave kassen
2012 · EPUB
Odins hvisken: øjeblikke i danskernes historie. 4. bind, Bro fra kyst til kyst: 1862-2003
2011 · EPUB
Odins hvisken: øjeblikke i danskernes historie. 3. bind, Mysteriernes tilbagetog: 1669-1861
2011 · EPUB
Odins hvisken: øjeblikke i danskernes historie. 2. bind, Dødedans og blodunder: 1376-1668
2011 · EPUB
Vildt vejr over Danmark
2010 · EPUB